søndag den 5. februar 2012

Rosenkranse


Gamle franske rosenkranse. Nu har jeg i mange år efterhånden købt disse hjem fra mine rejser i det franske.  Jeg sælger dem via min netbutik og kunderne elsker dem. Det er jo egentligt sjovt, hvorfor. Vi er jo ikke specielt religiøse her i Danmark, men alt der er gammelt og religiøst, lige fra Madonnaer, kors, lysestager og  rosenkranse må vi åbenbart eje.

 Er det måske fordi vi som hovedsaglige Lutheraner er opdraget med en til tider streng og i hvertilfælde ikke pyntesyg religions anskuelse. Vores kirker er smukke men enkle ikke meget guld og myra skær. Hvorimod den katolske kirke altid har svælget i pynt og glimmer og ikke mindst tilgivelse.

Hvem husker ikke den fantastiske film Babettes gæstebud af Gabriel Axel. Hvor den franske kogepige vinder i lotteriet og vil give en storslået middag. Hvordan gæsterne undervejs må bede til gud og undskylde al denne fråsen og laden stå til. Det er måske det vi er kommet over nu og ønsker at pynte vores hjem med skønne symboler på at livet er en gave og at hvilken som helst gud vi nu måtte tilkende os så har han eller hun nok ikke noget imod lidt pynt og livsglæde.

Ingen kommentarer: