Historien om hørren

 Hørren stod i blomster. Den har saadanne dejlige blaa blomster saa bløde som vingerne på et møl og endnu meget finere. Sådan begynder H.C.Andersens historie om Hørren. Historien fortæller om hvordan hør er blevet brugt til det fineste linned, blankt og smukt og ikke mindst utroligt holdbart. Hvilket man jo kan se af alle de gamle duge og lagner der stadigvæk sælges på loppemarkeder verden over, og stadig lige smukke. En god ting er også at møl spiser ikke hør, dette har jo nok været med til at det har holdt igennem så mange generationer.

 At sove i hør er en nydelse du burde unde dig selv. Varmt om vinteren og køligt om sommeren. Derfor også meget egnet til babyer der altid sparker dynen af sig, i høren kan kroppen ånde og derfor virker den så dejlig at have over sig. Hør er også hurtigt til at tørre og derfor særdeles velegnet til viskestykker og håndklæder.

Når man dyrker hør bruges der 3 gange mindre sprøjtemidler end til f.eks. hvede og 13 gange mindre end til kartofler, hvilket gør hør til et af de mest naturlige og miljø venlige valg når man producere linned til hjemmet eller i beklædningsindustrien, der ud over bliver hør genanvendt til papir og lign. Man bruger også hele hørplanten fra blomsten til stænglen, så derved er der ikke spild i produktionen.

 Vi har nu i snart 14 år solgt sengetøj, håndklæder, pyjamas og badekåber i hør og høre gang på gang fra vores faste kunder. Nu kan vi snart ikke købe mere da jeres produkter jo holder evigt. Det er jo også det vi er mest glad for at høre. Der er så mange der laver ting der holder kort, hvilket vi jo slet ikke er tjent med hvis vi skal holde vores verden som vi ønsker den skal være. Så ved at bruge fornuftige materialer, købe vores varer produceret i nærheden, hermed mener jeg for vores vedkommen Europa, på den måde kan vi også gøre vores til at formindske forurening ved transport den halve verden rundt.

Neglelak

Har idag haft en kunde inde for at købe en kasse, til hendes neglelak. Jeg tænkte jo først en lille kasse hun kunne have stående i skabet, men blev hurtigt klar over at det var meget mere seriøst. Hun samlede og havde neglelak tilbage til hendes mors gamle. Det satte mine tanker igang. Jeg har et helt klart billed af mig på min eksamensdag, iført cowboytøj, blå skjorte og holdende min lyserøde rose med blå Mary Quant neglelak på neglene. Mary Quant var fantastisk, hun var en af de første der introducerede neglelak i andre farver end de gængse røde nuancer. I små søde kuglerunde flasker var det en drøm for enhver teenager.

Jeg var begyndelsen af mine teenageår og stadigvæk ikke langt fra en lille pige. Da hun lancerede sin Daisy dukke, og det var jeg jo på med det samme. Jeg elskede at sy outfits til den, samtidig med at jeg drømte om at jeg en dag ville blive en berømt designer. Prøv lige at tjekke dette link. Jeg havde også den lange røde selskabskjole, til min Daisy dukke.
http://daisy-by-mary-quant.piczo.com/designedbyjohnny,justforme?cr=3&linkvar=000044
Jeg tror da jeg har min dukke endnu, sidst jeg så hende var hun iført en rød kjole med hvide prikker. Nu ligger hun et eller andet sted sammen med Ole min nisse, hvis krop er så ødelagt at den er gemt i en sok, ikke særligt glamurøst selskab for en modepige som Daisy.

Nå så blev man ældre og prøvede en mængde neglelakker af forskellig mærker, farver og kvalitet. Jeg ville ikke høre på min mor før mange år efter. Hun sagde altid at Cutex var den bedste neglelak, og ret havde hun. Den brugte jeg så i mange år i Just Red, en smuk dyb rød nuance.  Flasken var også fantastisk låget var langt og tyndt rigtigt 60 design.

Nu er jeg så endt med Chanel. Mest fordi jeg kan lide embalagen og så har de en sart rosa med perlemor skær, som den min mor havde, og den elsker jeg til mine tånegle om sommeren, når man får brune fødder.

Ja jeg er jo langt fra en samling, men sjovt hvad man lige pludselig kan huske, bare fordi en kunde skal købe en æske til sine neglelakker.