Stjernestunder.

 Ja måske i god tid, måske ikke det afhænger vel mest af temperament. Jeg kan godt lide at begynde i god tid. Da jeg er uddannet dekoratør,  er der vel tale om en arbejdsskade. Jeg husker flere år hvor der er blevet foldet, klippet og klistret allerede om sommeren. Men når magasinerne begynder at jule, ja så kigger jeg da med.

Så kommer jeg jo heller ikke udenom Stjernestunder. Det danske firma der selv folder alle deres produkter. Lige fra stjerner, kræmmerhuse, hjerter og til kurve. Mange af os kan allerede flette nogle af tingene, men får vi det gjort? Ydermere får Stjernestunder skåret specielle papirer og tapeter til, for at skabe deres flotte kollektion, nogle bliver sågar sprøjtemalet med 2 lag højglans møbelmaling, hos en sprøjtemaler. Så derved adskiller deres ting sig jo væsentligt fra vores hjemmelavede forsøg.

På Christianshavn hos Cafe Kejzer, er vinduet også fuld af Stjernestunders håndflettede julehjerter. Du kan se det fra bilen hvis du holder for rødt lys lige når du kommer over Knippelsbro. Cafe Kejzar der i flere år har vundet årets sandwich konkurrence bla. med deres røget andebryst med rødbedecreme, mums. Jeg kan også trygt anbefale deres brunch.

Tilbage til Stjernestunder jeg syntes at det er værd at kigge ind på www.stjernestunder for at se og læse om deres skønne juleunivers og måske begynde at planlægge hvordan julen skal se ud derhjemme iår.

Farvel for denne gang.

 Så lakker ferien mod enden. En dejlig en af slagsen, det føles som om det er længe siden vi ankom, og det er altid dejligt. 14 dage har vi haft med de 10 i strålende sol og sommer temperaturer. Derefter skiftede det og nu er det efterår, selv her. Så forandringen til det kolde nord bliver ikke så stor.

Druerne blev plukket og årets høst er nu på glas og vil bringe glæde over vinteren til gryderetter, sovse og på kager, hjemme såvelsom ude, hvor jeg bruger dem som væretindegave.

De sidste blomster klarer den lidt endnu, indtil frosten kommer.

Årets sidste måltid nydt på en terrasse i solen er spist. Raviol en fransk version af de italienske, med bredbladet persille, gruyere og hvidløg bagt i ovnen med flødesovs, uhm... Derfor nåede jeg ikke at fotografere før det var spist. For det er der også mange andre der er meget bedre til end jeg.

Indkøb af gamle franske skatte til netbutikken og de forestående julemarkeder i Riiskov og København, blev det også til. Flere har vi fået fotograferet så de er klar til at komme på nettet. Denne smukke kuppel, er jeg dog stadig itvivl om jeg overhoved vil sælge. Den bliver ihvertilfælde ikke sendt, da det ville være for trist hvis den gik istykker. Nu ligger den godt pakket mellem mine nyindkøbte sweaters, chillier fra marked i Sanremo og andet, forhåbentligt godt og trygt.

La Loba Gardienne des memorires

En aften i Die i fantasiens verden

La Loba vogteren over minderne.

Aurélie Morin, har skabt et univers med lys og skygge som hun mestre helt utroligt. En teatertradition vi ikke kender så meget til herhjemme, desværre. Lys, skygge, musik og stemmer der sammen fortæller små historier der får en til helt at glemme at blinke da der sker såmeget på forskellige store og små lærreder opstillet på scenen. Hendes trup består bla. af hendes mand Aurélien, et par barndoms veninder og broren David der laver musikken. Alt fremstillet i det gamle protestantiske tempel, der nu er renoveret, i Saillans.

Teatret i Die lagde rammen til denne første opførelse af La Loba. Et skønt lille teater med en teaterdirektør der inden forestillingen stod op og fortalte om vinterens program der spænder vidt, og ønskede os god fornøjelse, hvilket vi fik. Som min 12 årige søn sagde det gjorde ikke noget at man ikke fostod hvad de sagde, der var nok at se på.

Jeg syntes du skal unde dig selv at gå ind og se hendes hjemmeside http://www.letheatredenuit.org

Efterår i Saillans

Hvor kan efterår være smukt når solen skinner på alle de gyldne farver og det ikke kun er regn og gråt.

Her i Saillans får vi ordnet haven. Klippet oliventræet, mandeltræet og vinen. Plantet får vi, Chevre Feuilles, også kendt som Caprifolie som har den skønneste duft er nu plantet og skal fylde haven med duft allerede næste sommer. Jeg tillader mig at være lidt kry, da alt hernede gror som var der betalt for det. Lidt optændingsbrænde bliver det også til og oliven grenene ligger og venter på at Laila kommer, så kan hun se om hun vil have dem til en af de skønne kranse hun binder.

 Sommerfuglebusken var lige plantet da den første besøgende ankom. En sjov lille fætter med stribede bukser og en meget lang snabel. Det tegner godt, da vi netop har plantet busken for at få et liv af sommerfugle og lign.

Serges Gainsbourg

På min tur til Paris var jeg på jagt efter stencils på mure og vægge. Det er min store søn som sideløbende med at han passer sin skole, er begyndt at designe t-shirts under navnet DEADDY. Derfor var jeg ude for at finde inspiration og ideer til ham. Da min vej faldt forbi den store franske sanger, komponist, skuespiller ja der er vist ikke det han ikke har prøvet, Serges Gainsbourg. Hans hus i  rue de Verneuil. Her boede han indtil sin død.

Gitanes, den stærkt lugtende cigaret er selvfølgelig også representeret.

Serges datter Charlotte Gainsbourg som har overtaget huset, lader den evigt skiftende graffiti blive som en hyldest til sin far.

Vinhøst Saillans

Sådan så druerne ud da vi tog hjem efter en lang og dejlig sommerferie. Vi fik i sin tid en lille afligger af nabo Eric´s vinplante, som år efter år dækkede hele deres terrasse og skærmede for solen. Det er jo det man må tænke på dernede, der er det nødvendigt at søge skygge, hvilket vi jo ikke er vant til her hjemmefra. Nå, en lille stikling blev plantet først et tilfældigt sted for at overleve og året efter på den rette plads. Jean Pierre vores gode ven havde foræret os nogle jernbuer som vi kunne stille op til at lade vinen vokse på, og derved få lavet en lille overdækket oase i vores have. Og vokser det gør den. Nogle år er det som en jungel når vi kommer i begyndelse af sommeren, selv om at jeg klipper den om foråret. Sidste efterår var der druer i klasevis og med en sødme vi ikke før har oplevet. Så da jeg stod og klippede ned og hurtigt fandt udaf at vi nok kun kunne nå at spise en brøkdel, tænkte jeg hvorfor ikke lave drue likør.

Nabo Eric, som havde doneret planten i sin tid havde selvfølgelig også en lille frugt presser. Jeg tror han har alt, for ligemeget hvad vi spørger om så tryller han det frem, skønt med gode naboer.

Så igang gik vi i dejligt solskin pressede vi på livet løs og følte os meget autentiske som vinbønder. Jeg talte allerede om noget med at være selvforsynende. Nu må jeg lige sige at vores have er på størrelse med et frimærke, men alt gror dernede. Oliventræ har vi, lauerbær, diverse krydderurter og hvis vi var der altid kan jeg sagtens se tomater, squash og andet. Jeg var ligeved at glemme vores mandeltræ der leverede 3 mandler sidste år, så mandlen i vores risalamande var også af egen avl.

Nå tilbage til druerne, de ente med at blive til 8 liter drue likør, lavet på samme måde som hindbærlikøren bare med druer og utallige glas druegele til vinterens sovse, kager og værtindegaver. Der er ikke noget dejligere end at sidde herhjemme i den mørke tid og nyde høsten af sommer og efterår på glas og flaske.