Ferien kom lidt tættere på igår hvor jeg modtog inbydelse til efterårs event hos potteriet i Cliousclat. Sidste år startede vi med et besøg der på den første dag i ferien.
Vi sad udenfor og nød et glas vin mens der blev spillet gamle franske sange på harmonikaen.
Da det begyndte at regne flyttede vi alle borde og stole ind i det arbejdende værksted og spiste en skøn frokost der, mellem tallerkner og skåle der stod og tørrede og ventede på at blive glaseret, fantastisk stemning. På den måde blev vi også blandet hvilket gjorde at vi mødte en ny vinproducent fra området som vi ikke kendte i forvejen og en dame hvis far havde tilbragt tiden under anden verdenskrig i Danmark. Hun kunne et par danske ord og fortalte glædestrålende om sit besøg deroppe. Efter frokosten fik vi set på alle de kønne ting de sælger og også købt lidt julegave med hjem. Jeg fik også lige suppleret min egen samling med et stort ildfast fad, som vi har haft megen glæde af siden.
Leret de fremstiller deres mange skønne ting af er meget skrøbeligt så man skal behandle det med omhu. Det er også derfor man næsten aldrig finder deres ting på de forskellige loppemarkeder. Det er ting du skal nyd mens du har dem og som sagt behandle nænsomt. Men vi har da stadigvæk flere skåle og tallerkener der er over 10 år gamle, dette på trods af 2 stk. drengebørn og utallige kammerater der har passeret forbi, så det er ikke umuligt. Jeg husker vores første køb 6 middagstallerkner i en skøn grøn farve. Vi havde huset fuldt af gæster og da det jo er i sommerhuset hjælper alle til. Peters nye brasillianske kæreste Grace, som var et livsstykke uden lige smadrede 5 af tallerkenerne i porcelænsvasken. Men gudskelov gav det os en chance for at besøge Cliousclat igen og de Marguritaes hun blandede rådet fuldt ud bod på skårene, hun blev tilgivet med det samme. Priserne er heller ikke sky høje, så hvis festen er god, så pyt.
