Efterår i Saillans

Hvor kan efterår være smukt når solen skinner på alle de gyldne farver og det ikke kun er regn og gråt.

Her i Saillans får vi ordnet haven. Klippet oliventræet, mandeltræet og vinen. Plantet får vi, Chevre Feuilles, også kendt som Caprifolie som har den skønneste duft er nu plantet og skal fylde haven med duft allerede næste sommer. Jeg tillader mig at være lidt kry, da alt hernede gror som var der betalt for det. Lidt optændingsbrænde bliver det også til og oliven grenene ligger og venter på at Laila kommer, så kan hun se om hun vil have dem til en af de skønne kranse hun binder.

 Sommerfuglebusken var lige plantet da den første besøgende ankom. En sjov lille fætter med stribede bukser og en meget lang snabel. Det tegner godt, da vi netop har plantet busken for at få et liv af sommerfugle og lign.

Vinhøst Saillans

Sådan så druerne ud da vi tog hjem efter en lang og dejlig sommerferie. Vi fik i sin tid en lille afligger af nabo Eric´s vinplante, som år efter år dækkede hele deres terrasse og skærmede for solen. Det er jo det man må tænke på dernede, der er det nødvendigt at søge skygge, hvilket vi jo ikke er vant til her hjemmefra. Nå, en lille stikling blev plantet først et tilfældigt sted for at overleve og året efter på den rette plads. Jean Pierre vores gode ven havde foræret os nogle jernbuer som vi kunne stille op til at lade vinen vokse på, og derved få lavet en lille overdækket oase i vores have. Og vokser det gør den. Nogle år er det som en jungel når vi kommer i begyndelse af sommeren, selv om at jeg klipper den om foråret. Sidste efterår var der druer i klasevis og med en sødme vi ikke før har oplevet. Så da jeg stod og klippede ned og hurtigt fandt udaf at vi nok kun kunne nå at spise en brøkdel, tænkte jeg hvorfor ikke lave drue likør.

Nabo Eric, som havde doneret planten i sin tid havde selvfølgelig også en lille frugt presser. Jeg tror han har alt, for ligemeget hvad vi spørger om så tryller han det frem, skønt med gode naboer.

Så igang gik vi i dejligt solskin pressede vi på livet løs og følte os meget autentiske som vinbønder. Jeg talte allerede om noget med at være selvforsynende. Nu må jeg lige sige at vores have er på størrelse med et frimærke, men alt gror dernede. Oliventræ har vi, lauerbær, diverse krydderurter og hvis vi var der altid kan jeg sagtens se tomater, squash og andet. Jeg var ligeved at glemme vores mandeltræ der leverede 3 mandler sidste år, så mandlen i vores risalamande var også af egen avl.

Nå tilbage til druerne, de ente med at blive til 8 liter drue likør, lavet på samme måde som hindbærlikøren bare med druer og utallige glas druegele til vinterens sovse, kager og værtindegaver. Der er ikke noget dejligere end at sidde herhjemme i den mørke tid og nyde høsten af sommer og efterår på glas og flaske.

www.poteriedecliou.com

Forud venter efterårsferien, som vi vil holde i Saillans i vores dejlige hus. Ned og se efterårets træer og buske skifte farve til en symfoni i rød, gul og orange samtidig med at vi har mulighed for at nyde de sidste varme stråler fra solen. Måske nå en sidste svømmetur i floden.
Ferien kom lidt tættere på igår hvor jeg modtog inbydelse til efterårs event hos potteriet i Cliousclat. Sidste år startede vi med et besøg der på den første dag i ferien.

Vi sad udenfor og nød et glas vin mens der blev spillet gamle franske sange på harmonikaen.

Da det begyndte at regne flyttede vi alle borde og stole ind i det arbejdende værksted og spiste en skøn frokost der, mellem tallerkner og skåle der stod og tørrede og ventede på at blive glaseret, fantastisk stemning. På den måde blev vi også blandet hvilket gjorde at vi mødte en ny vinproducent fra området som vi ikke kendte i forvejen og en dame hvis far havde tilbragt tiden under anden verdenskrig i Danmark. Hun kunne et par danske ord og fortalte glædestrålende om sit besøg deroppe. Efter frokosten fik vi set på alle de kønne ting de sælger og også købt lidt julegave med hjem. Jeg fik også lige suppleret min egen samling med et stort ildfast fad, som vi har haft megen glæde af siden.
 Leret de fremstiller deres mange skønne ting af er meget skrøbeligt så man skal behandle det med omhu. Det er også derfor man næsten aldrig finder deres ting på de forskellige loppemarkeder. Det er ting du skal nyd mens du har dem og som sagt behandle nænsomt. Men vi har da stadigvæk flere skåle og tallerkener der er over 10 år gamle, dette på trods af 2 stk. drengebørn og utallige kammerater der har passeret forbi, så det er ikke umuligt. Jeg husker vores første køb 6 middagstallerkner i en skøn grøn farve. Vi havde huset fuldt af gæster og da det jo er i sommerhuset hjælper alle til. Peters nye brasillianske kæreste Grace, som var et livsstykke uden lige smadrede 5 af tallerkenerne i porcelænsvasken.  Men gudskelov gav det os en chance for at besøge Cliousclat igen og de Marguritaes hun blandede rådet fuldt ud bod på skårene, hun blev tilgivet med det samme. Priserne er heller ikke sky høje,  så hvis festen er god, så pyt.