Juletræet med sin pynt.

Ja, det er længe siden og noget ude i familien, men det er dog familie, morfar var en Lehmann. Man kan jo så sige at når nu der er nogen i familien der skal nævnes i historiebøgerne, så er det da rarest hvis det er for noget godt.

Så vidt man véd, blev det første københavnske juletræ tændt i 1811 hos familien Lehmann i Ny Kongensgade. Familien bestod af Martin G. Lehmann, hans kone Frederikke Louise (født Bech) og deres lille søn,Orla, som var 1½ år gammel.
Martin Lehmann var født 1775 i et holstensk præstehjem, og har formodentlig selv haft juletræ i hjemmet som barn, da skikken på dette tidspunkt var almindelig her. Derfor har det sikkert faldet ham meget naturligt, at han også ville give sin egen søn denne oplevelse.

Derfor har vi også altid juletræ til loftet hos os. Jeg er jo bange for ikke at få det stort nok, så vi skære altid et godt stykke af når vi kommer hjem med det, hvilket min mand jo altid forudser. Men da det betydder mest for mig, står han det igennem år efter år, uden alt for meget brok. Så pynter vi træet drengene og jeg. Drengene gider aldrig ret længe, så det er der jeg sætter Nøddeknækkeren på, skænker et glas portvin og nyder. Vi bor i mormor og morfars gamle lejlighed, så vi har alt den gamle julepynt. Vi fik også mors pynt da hun døde for nogle år siden. Så jeg hænger selv den lille tændstiksæske pakket i staniol med et lyserødt, med tiden meget krøllet bånd op, mens jeg husker Frk. Isagers børnehave, hvor jeg lavede den for mange år siden. Kurven med Rudolf hænger altid på samme gren, nemlig den morfar hang den på da vi var små. Det er også det min bror som det første ser efter når han kommer med sin familie til juleaften, ganske ligesom da vi var små.

Vi har i en årrække holdt jul hverandet år i vores sommerhus i Frankrig. Der er omgivelserne i vores stue som skabt til jul. Stor pejs og gamle tapeter med landskabes motiver og højt til loftet.

Vores søde nabo der arbejder for kommunen skaffer juletræet til rådhuspladsen hvert år, så han tager også et med til os, og han forstår det med at det skal være rigtigt stort. Julen i Frankrig har jo været skyld i at jeg har kunnet starte en ny samling af julepynt, skønt. Og franskmændene syntes at det er fantastisk og en smule skræmmene med levende lys. Selvom at jeg bruger de selvslukkende er de hele tiden på vagt, hvilket jo også er i orden. Nu kommer der desværre nok til at gå nogle år før vi kan holde jul i Frankrig igen. Teenager vil helst være i nærheden af deres venner i julen, så det vi må vente nogle år. 

Nu nyder jeg december og vil ønske alle en rigtig god jul samt et godt nytår.



www.poteriedecliou.com

Forud venter efterårsferien, som vi vil holde i Saillans i vores dejlige hus. Ned og se efterårets træer og buske skifte farve til en symfoni i rød, gul og orange samtidig med at vi har mulighed for at nyde de sidste varme stråler fra solen. Måske nå en sidste svømmetur i floden.
Ferien kom lidt tættere på igår hvor jeg modtog inbydelse til efterårs event hos potteriet i Cliousclat. Sidste år startede vi med et besøg der på den første dag i ferien.

Vi sad udenfor og nød et glas vin mens der blev spillet gamle franske sange på harmonikaen.

Da det begyndte at regne flyttede vi alle borde og stole ind i det arbejdende værksted og spiste en skøn frokost der, mellem tallerkner og skåle der stod og tørrede og ventede på at blive glaseret, fantastisk stemning. På den måde blev vi også blandet hvilket gjorde at vi mødte en ny vinproducent fra området som vi ikke kendte i forvejen og en dame hvis far havde tilbragt tiden under anden verdenskrig i Danmark. Hun kunne et par danske ord og fortalte glædestrålende om sit besøg deroppe. Efter frokosten fik vi set på alle de kønne ting de sælger og også købt lidt julegave med hjem. Jeg fik også lige suppleret min egen samling med et stort ildfast fad, som vi har haft megen glæde af siden.
 Leret de fremstiller deres mange skønne ting af er meget skrøbeligt så man skal behandle det med omhu. Det er også derfor man næsten aldrig finder deres ting på de forskellige loppemarkeder. Det er ting du skal nyd mens du har dem og som sagt behandle nænsomt. Men vi har da stadigvæk flere skåle og tallerkener der er over 10 år gamle, dette på trods af 2 stk. drengebørn og utallige kammerater der har passeret forbi, så det er ikke umuligt. Jeg husker vores første køb 6 middagstallerkner i en skøn grøn farve. Vi havde huset fuldt af gæster og da det jo er i sommerhuset hjælper alle til. Peters nye brasillianske kæreste Grace, som var et livsstykke uden lige smadrede 5 af tallerkenerne i porcelænsvasken.  Men gudskelov gav det os en chance for at besøge Cliousclat igen og de Marguritaes hun blandede rådet fuldt ud bod på skårene, hun blev tilgivet med det samme. Priserne er heller ikke sky høje,  så hvis festen er god, så pyt.

Syltedage

September er syltetid. Blommer, freskner, brombær, æbler ja alt der forlænger sommeren og det gør smagen af hjemmesylt.
Hos os starter syltesæsonen om sommeren med hindbærlikør. 600g hindbær, 1 flaske alkohol til at konservere og 1 flaske rosevin, derefter sukker efter behag. Dette blandes og står en uge, hvor du rører i det dagligt. Så kan man jo også smage. Derefter sier du det igennem et klæde og tilsætter efter smag en flaske vodka og hælder derefter likøren på flasker. Nemt og pragtfuldt. Så kommer abrikosmarmeladen som vi laver i Frankrig hvor abrikoser smager som de skal og samtidig er forrygende billige.

Suplement til kødretter. Æbler og blommer skåret i tern koges igennem med sukker, kommes på glas og når du servere det til mad rives frisk ingefær i. Smager gudommeligt. Man kan bruge hvilke som helst frugt og bær til det.