Ja måske i god tid, måske ikke det afhænger vel mest af temperament. Jeg kan godt lide at begynde i god tid. Da jeg er uddannet dekoratør, er der vel tale om en arbejdsskade. Jeg husker flere år hvor der er blevet foldet, klippet og klistret allerede om sommeren. Men når magasinerne begynder at jule, ja så kigger jeg da med.
Så kommer jeg jo heller ikke udenom Stjernestunder. Det danske firma der selv folder alle deres produkter. Lige fra stjerner, kræmmerhuse, hjerter og til kurve. Mange af os kan allerede flette nogle af tingene, men får vi det gjort? Ydermere får Stjernestunder skåret specielle papirer og tapeter til, for at skabe deres flotte kollektion, nogle bliver sågar sprøjtemalet med 2 lag højglans møbelmaling, hos en sprøjtemaler. Så derved adskiller deres ting sig jo væsentligt fra vores hjemmelavede forsøg.
På Christianshavn hos Cafe Kejzer, er vinduet også fuld af Stjernestunders håndflettede julehjerter. Du kan se det fra bilen hvis du holder for rødt lys lige når du kommer over Knippelsbro. Cafe Kejzar der i flere år har vundet årets sandwich konkurrence bla. med deres røget andebryst med rødbedecreme, mums. Jeg kan også trygt anbefale deres brunch.
Tilbage til Stjernestunder jeg syntes at det er værd at kigge ind på
www.stjernestunder for at se og læse om deres skønne juleunivers og måske begynde at planlægge hvordan julen skal se ud derhjemme iår.